Skip to main content

Forretningsbetingelser

Tømrerfirmaet S.M Bang ApS
CVR:10794196
Hvidovrevej 354, 2650 Hvidovre
Aftalegrundlag

1. Priser

1.1 Alle vores priser vil fremgå i danske kroner.

2. Betaling

2.1 Betalingsbetingelser

Betaling skal ske senest 7 dage netto, medmindre andet er anført. Betalingsbetingelser vil altid fremgå af din faktura.

2.2 Aconto

Såfremt byggesagen løber over 30 dage, forbeholder vi os retten til at aconto fakturere procentvis af udført arbejde.

2.3 Betalingsmetoder

Vi modtager betaling via bankoverførsel til vores konto i Jyske Bank på regnr. 5078-0001233486 eller ved brug af betalings-id der fremgår af din faktura.

2.4 Forudbetaling

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt for os at modtage forudbetaling for udgifter for indkøbte materialer f.eks. ved bestilling af vinduer, døre, mm. Dette aftales på forhånd.

2.5 Forsinket betaling

Ved manglende og/forsinket betaling beregnes rente med 1,5% pr. påbegyndt måned. Herudover pålægges et rykkergebyr på kr. 100 ved for sen betaling.

2.6 Rykkerprocedure

Såfremt betaling ikke modtages rettighed inden for betalingsfristen, forbeholder vi os retten til at påbegynde en rykkerproces. Rykkerproceduren vil forløbe således:

1) 5 dage efter betalingsfrist: Venlig påmindelse om manglende betaling
2) dage efter betalingsfrist: Rykker 1 samt rente og gebyr jf. pkt 2.5
3) dage efter betalingsfrist: Rykker 2 samt rente og gebyr jf. pkt 2.5
4) dage efter betalingsfrist: Rykker 3 samt rente og gebyr jf. pkt 2.5

Såfremt betaling ikke modtages 10 dage efter fremsendelse af rykker 3 udsendes en fordring til inkasso.

3. Tilbud

3.1 Alle fremsendte tilbud er gældende i 14 dage fra datering, medmindre andet er anført. Der tages forbehold for skrive- samt regnefejl.

3.2 Tilbud indeholder udelukkende de faggrupper der fremgår af tilbuddet.  Såfremt der ønskes pris fra andre faggrupper, skal dette meddeles til den ansvarlige tilbudsgiver.

3.3 Ved accept af tilbud der har overskredet tid forbeholder Tømrerfirmaet S.M Bang sig retten til at efterberegne priser.

3.4 Overslag
I tilfælde hvor der ønskes overslagspriser uden at have eller kunne besigtige opgavens omfang, vil dette ikke være bindende men vejledende.

4. Timelønsarbejde

4.1 Mindre aftaler, ekstraarbejde og byggesager vil i nogle tilfælde afregnes per timeløn. Dette vil blive oplyst forinden aftaleindgåelse. Der faktureres for minimum 2 timers arbejde medmindre andet aftales.  Timepriser på tømrer og snedker er inkl. servicevogn, værktøj og miljø.

4.2 Parkeringsgebyr
Hvis opgaven udføres i område hvor der er parkeringsgebyr, vil der også blive faktureret for den til hver tid gældende timepris for parkering i det gældende parkeringsområde

4.3 Miljø, Genbrugsplads
Hvis opgaven kræver bortskaffelse affald til genbrugsplads, vil der blive faktureret et gebyr pr. antal besøg på genbrugsplads.

5. Ændringer

5.1 Såfremt der opstår ændringer i arbejdet under udførelse, der ikke fremgår af aftale eller tilbud vil dette blive efterfaktureret som ekstraarbejde efter aftale med bygherre. Tømrerfirmaet S.M Bang udfører og fakturere kun for aftalt arbejde.

6. Annullering

6.1 Annullering eller ændring af tilbud eller aftale skal hurtigst muligt og rettidigt fremsendes skriftlig til tilbudsgiver. Såfremt der er bestilt materialer der specialfremstillet eller ikke kan leveres retur, vil disse blive leveret og faktureret til bygherre.

7. Levering

7.1 Forsinkelse
Tømrerfirmaet S.M Bang kan ikke gøres ansvarlig for uforudsete forsinkelser fra vores leverandører og samarbejdspartnerne. Tømrerfirmaet S.M Bang vil hurtigst muligt informerer bygherre om forsinkelse. Såfremt forsinkelse har en essentiel påvirkning på tidsplanen, vil aftaleansvarlig i samråd med bygherre undersøge muligheder for alternativ vare eller ydelser. Dette kan i nogle tilfælde medfører en prisregulering.

7.2 Force majeure
Skulle leveringen være forhindret på grund af force majeure, fritager det Tømrerfirmaet S.M Bang ApS for ethvert ansvar, og Tømrerfirmaet S.M Bang ApS forbeholder sig ret til, helt eller delvis, at annullere aftalen eller udskyde leveringen med den af forhindringen forårsagede forsinkelse udover den i aftalen fastsatte leveringsfrist. Under force majeure henhører bl.a. arbejdskonflikter, krig eller militærindkaldelse, blokade, afspærringer politiske uroligheder og stats indgriben af hvilken som helst art, mangel på drivkraftmiddel eller omstændigheder i øvrigt, som ligger uden for Tømrerfirmaet S.M Bang ApS kontrol og som påvirker Tømrerfirmaet S.M Bang ApS muligheder for at opfylde sine leveringsforpligtelser

8. Bygherres ansvar generelt

8.1 Bygherre sørger for at byggetilladelse.
8.2 Bygherre sørger for færdigmelding til kommunen
8.3 Bygherre sørger for levering af strøm og vand under byggeriet.
8.4 Bygherre sørger for bygge/entrepriseforsikring.

9. Velfærdsfaciliteter og råden over vej

9.1 Såfremt bygherre ikke stiller toilet – og opholdsfaciliteter til rådighed, vil Tømrerfirmaet S.M Bang sørger for leje af skurvogn/toiletvogn, som vil blive pålagt bygherres tilbud, eller efterfaktureres såfremt dette er aftalt efter accept af tilbud. Skurvogn/toilet vogn placeres så tæt på bygherres adresse som muligt. Skurvogn vil blive tilkoblet kloak og levering af strøm til denne pålægges bygherre. Tømrerfirmaet S.M Bang står får tilslutning heraf.

9.2 Tømrerfirmaet S.M Bang vil stå for ansøgning om råden over vej hos bygherres respektive kommune. Prisen for råden over vej pålægges bygherres tilbud, eller efterfaktureres såfremt dette er aftalt efter accept af tilbud. Prisen for råden over vej vil afhænge af materiel.

10. Persondatapolitik

10.1 Samtykke
Til brug for udarbejdelse af tilbud samt faktura giver du samtykke til at Tømrerfirmaet S.M Bang ApS kan behandle op opbevare dine personoplysninger samt evt. videregive dine oplysninger til underentreprenører, såfremt dette er nødvendigt.

10.2 Tilbagetrække samtykke
Du kan til hver en tid tilbagetrække dit samtykke, ved at rette skriftlig henvendelse på info@smbang.dk

11. Garanti og fejl/mangler

11.1 Garanti
Tømrerfirmaet S.M Bang ApS er medlem af Dansk Håndværk Garanti, som er en sikkerhed for dig som privat forbruger.

Du kan læse mere om Dansk Håndværk Garanti ved at følge dette link: https://dhv.dk/medlem-fordele/dansk-haandvaerk-garanti/garanti-for-forbrugere/

11.2 Fejl/mangler
Tømrerfirmaet S.M Bang har afhjælpningspligt på mangler i 5 år efter aflevering er sket.

Hvis der i denne periode konstateres mangler, har Tømrerfirmaet S.M Bang ret og pligt til at afhjælpe disse.

Mangler skal Bygherren hurtigst muligt meldes til S.M Bang, når manglerne konstateres. Bygherre bedes skriftligt og inden for rimelig tid melde fejl/manglerne, ellers risikerer bygherren at fortabe sin ret til at få manglerne afhjulpet. Såfremt der er tale om fejl/ mangler fra en underentreprenør, vil vi formidle informationen videre til rette entreprenør.

Der vil ikke kunne igangsættes arbejde eller anden ydelse på vores regning uden skriftlig accept.

Alle fejl/mangler bedes fremsendes til info@smbang.dk med en beskrivelse af manglerne samt billede dokumentation.

11.3 Reklamation/klage
Reklamationer skal fremsendes til info@smbang.dk med tilhørende billeder og beskrivelse. Vi bestræber os på at behandle reklamationer inden for 48 timer.

12. Ansvar – og forsikringsdækning

12.1 Tømrerfirmaet S.M Bang er forsikret igennem Topdanmark.
Såfremt bygherre ønsker policenummer fremsendt bedes der rettes henvendelse til kontoret på info@smbang.dk

13. Kvalitetssikring

13.1 Såfremt bygherre ønsker udarbejdelse af kvalitetssikring, skal dette aftales på forhånd.
Betaling for udarbejdelse af kvalitetssikring vil fremgå af tilbud eller efterfaktureres hvis dette er aftalt efter accept af tilbud.

14. Forbehold

14.1 Forbehold varierer for byggesag til byggesag, hvorfor der i de givne tilfælde vil fremgå tydelige forbehold på fremsendte tilbud.

15. Bygherres klargøring

15.1 Bygherre bedes rydde områder hvor udførelse af arbejde skal ske. Skrøbelige genstande bedes rydde helt. Tømrerfirmaet S.M Bang kan sørger for opsætning af støvvægge og anden afdækning, såfremt dette er nødvendigt og aftalt på forhånd.

Du kan også downloade vores forretningsbetingelser
Download