You are here

DET SIGER VORES KUNDER OG SAMARBEJDSPARTNERE

Vi har gennem længere tid samarbejdet med Tømrerfirmaet S.M. Bang, der ofte står for entrepriseopgaver.

Det, der kendetegner virksomheden, er god kommunikation imellem de forskellige fagfolk, så vi løfter i flok, og vi får leveret et samlet godt stykke håndværk, som alle fag kan være stolte af.

Tømrerfirmaet S.M. Bang står over for et generationsskifte, hvor Micky Hesselberg og Jesper Bang skal overtage efter Søren M. Bang, og vi er ikke i tvivl om, at det gode håndværk og den gode kommunikation vil fortsætte.

Malermester Lakner er meget glade for samarbejdet, da det er en fornøjelse at male, efter at Tømrerfirmaet S.M. Bang har udført deres del af opgaven.

 

De bedste anbefalinger.

Peter Dalbro Lakner Malermester Lakner www.lakneraps.dk

Vi har igennem flere år benyttet os af Tømrerfirmaet S.M. Bang. De har hjulpet os med opgaver af meget forskellige størrelser – lige fra almindelige serviceopgaver til større projekter som nye trapper, ny kæmpeterrasse og tagreparationer. Vores oplevelser har altid været yderst tilfredsstillende. Vi oplever altid en imødekommende og serviceminded attitude fra de forskellige både svende og elever, der kommer forbi.

Sidst men ikke mindst, har S.M. Bang flere gange givet bud på opgaver, hvor andre tilbud også blev indhentet – og de har vundet langt størstedelen af disse.

Vi kan varmt anbefale Tømrerfirmaet S.M. Bang.

Lasse Uldahl Borch Danhostel Copenhagen Amager www.danhostelcopenhagen.dk

Jeg har fået udført en totalrenovering og ombygning af et køkken i min nye lejlighed på Frederiksberg. Jeg har været utrolig glad for den dialog og det arbejde, som Micky og Nikolaj har udført fra S.M. Bang.

Det var en udfordrende opgave pga. rummets skæve vinkler, en gammel ejendom fra slut 1800­tallet samt mange specialtegnede løsninger, da jeg selv er arkitekt og har tegnet køkkenet. Jeg har sat stor pris på, at de begge har formået at bringe mine tanker og ideer til virkelighed samt kommet med gode forslag til løsninger undervejs i processen og den tætte dialog.

Jeg er meget tilfreds og imponeret over resultatet og kan varmt anbefale firmaet.

M.v.h.